Jacob Stryhns holdning:

Lad os få Danmark ud af afgiftsjunglen

Der er alt for mange besværlige skatter og afgifter, der gør livet besværligt for danskere og danske virksomheder. Derfor afskaffede Det Konservative Folkeparti i foregående regeringsperiode 70 afgifter. Nu vil vi fortsætte arbejdet.

Vores skattesystem kan gøres markant smartere og enklere end det system, vi har i dag. For udgangspunktet bør altid være, at alle borgere og virksomheder skal have så lidt besvær med det offentlige som overhovedet muligt.
Derfor har vi i Det Konservative Folkeparti fjernet affaldsgebyret, nøddeafgiften, afgiften på vafler, afgiften på kaffeerstatning og mange andre latterlige afgifter. Det gik vi til valg på sidst. Nu vil vi gå endnu længere.

For hverken du eller danske virksomheder skal spilde tid på unødvendige regler og procedurer.

Derfor vil jeg:

  • Kæmpe videre for et enklere skattesystem gennem en skatteomlægning.
  • Forenkle skatte på arbejde ved at afskaffe arbejdsmarkedsbidraget og samtidig fjerne komplicerede fradrag.


Jacob Stryhn stiller op til folketinget for Det Konservative Folkeparti her på Sjælland, opstillet i Slagelsekredsen.   Læs mere om Jacob Stryhn her.




Flere politiske holdninger